I N D K Ø B S K U R V L O G I N

Springvand

Springvand er typisk dynamiske elementer der implementeres i arkitekturen, traditionelt for at skabe opsigtsvækkende, beroligende eller samlende områder – der være sig på kommunale by pladser, i parker og haver, men også indendørs, hvor springvand og vandkunst med det rette design, kan understøtte f.eks. udformningen af en reception, skabe sammenhæng mellem etager, skabe en behagelig baggrundsstøj, eller noget helt andet.
Springvand og vandkunst appellerer til alle vores sanser, og når et nyt projekt skal designes, er det vigtigt fra starten at have for øje hvordan det ønskes at det færdige resultat vil fremstå, ikke mindst i projektringsfasen, så der fra start kan lægges vægt på det eller de ønskede udtryk.

De tekniske løsninger der er til rådighed i dag, gør at mulighederne og anvendelsen af springvand og vandkunst er meget alsidig, og at man kan tillade sig at projektere et system med vand anderledes, end som en smuk klassisk fontæne – og dermed anvende vand utraditionelt og i andre sammenhænge, end hvor man normalt vil forvente det.
Disse muligheder sætter os i stand til at udføre show springvand eller musikspringvand, med overraskende vandeffekter, understøttet af belysning i skiftende farver, pulserende vandstrømme, og forud programmerede sekvenser, så effekterne understøtter musikken.

Men vi har også mange andre muligheder at vælge fra, som Jumping jets med programmerbare vandråber eller ”stænger” af vand der flyver gennem luften, springvandstråler med ild (ekstremt spektakulære i mørke omgivelser), vandprinter der over IPhone eller Android kan modtage sms beskeder og skrive dem i vanddråber, bevægelige og drejelige (3600) professionelle springvandsdyser, fint kontrollerede små dyser, vandfilmsdyser eller tågeanlæg, flydespringvand til søer og havne, interaktive springvand og vandlegepladser, hi fountains med springvandhøjder på over 100 meter – LED undervandslys, vandvægge - mulighederne er stort set ubegrænsede – og næsten alt kan lade sig gøre!

Ry Pool Vandteknik har arbejdet professionelt med vandsystemer og vandbehandling siden 1971, og har opnået en unik viden og erfaring om emnet. Samtidig samarbejder vi tæt med den professionelle del af det Tyske firma OASE Living Water og Danske Grundfos, så vi er sikre på altid at kunne levere ”cutting edge” knowhow.
Dette sætter os i stand til sammen med bygherrer, arkitekter og ingeniører at udarbejde og levere de løsninger der er optimale til det enkelte projekt – lige fra en klassik fontæne, til anvendelse af de nyeste teknologier til innovative opgaver.
Hvis det ønskes, kan vi under processen udarbejde skitseoplæg, animationer, og projektering, samt foretage fysiske afprøvninger af særlige løsninger.
En fællesnævner er der dog i alle vores projekter: De er professionelt udført, og de virker!

Se uddrag af vores referencer

Download Oase produkt katalog


Her kan du købe med Dankort